Introduktion

Hvorfor Jesubønnen?

Meditation betegnelsen tiltrækker stadigvæk og berører det som vi, dybt i vores hjerter, leder efter. Mange spurgt hvorfor de vil meditere svarer at de søger ro og sig selv. Hvor finder man kilden til ens interne ro? Er det muligt at finde en stadig referenceramme blandt de forskellige eksistentielle og emotionelle landskaber? Lær fra bjerget… lær fra havet… lær fra valmueblomsten… siger far Serafin fra Atos Bjerget. Meditation betyder mere for en kristen, den kan sammenlignes med en bøn - en direkte kontakt med Gud. Jeg husker, at du siger: ‘I skal søge mit ansigt!’ (Sl 27,8), Vi længes efter dit navn og ry; min sjæl længes efter dig om natten, ja, min ånd søger dig  (Es 26,8-9). Hvordan skal man meditere eller bede? Lad dit Jesus minde  forene sig med dit åndedrag, siger St. Jan Klimak. Vi starter vores gang på jord/vores jordiske omstrejfen med et åndedrag og ender den med den sidste åndepust.

Jesu navnet fungerer her ikke som et almindeligt ord der skal tiltrække opmærksomheden og klare hektiske tanker. Man kalder for Jesus tilstedeværelse ved at gentage hans navn. På den måde tilstår man sin tro på ham, der sagde om sig selv at han er opstandelsen og livet (Joh 11,25), og  lyset (Joh 8,12; 12,46) og vejen (Joh 14,6).

Modtagelsen og gentagelsen af Jesu navnet i takt med sit åndedrag er den nemmeste og en af de ældste kristne meditations former. Det er ikke kun en bøn men også en regel som ordner og integrerer alle forskellige menneskelige dimensioner i Guden. Det er hele livets vej og det er vejen mod livet, som præsenteres her på billederne ovenpå. Hensigten med hjemmesiden du ser på er at udbrede Jesubønnen og at vise dens dybde samt dens metafysisk effektivitet.

‘Den, der tørster, skal komme til mig og drikke. Den, der tror på mig … Fra hans indre skal der rinde strømme af levende vand’ (Joh 7,37-38)

Wojciech Nowak SJ