Fader Jacek Bolewski SJ – profesor i teologi, for mange en åndelig leder og vejvisende lærer i meditativ bøn, forfatter til mange bøger bl.a.: Simpel meditations praksis (Prosta praktyka medytacji) 1992,

Intet som Gud. Illuminationens Mænd i Øst og Vest (Nic jak Bóg. Postacie iluminacji Wschodu i Zachodu) 1993 , Kunsten hos Gud. Det åndelige element i kunsten (Sztuka u Boga. Duchowość obecna w twórczości) 1998, At lade ilden brænde. Tilkendegivelsen af ignatiansk åndeliv (Zająć się Ogniem. Odkrywanie duchowości ignacjańskiej) 2001, Sheakspeares åbenbaring (Objawienie Szekspira) 2002, Visdommens misterium. En sofi-marialogisk betragtning (Misterium Mądrości. Traktat sofio-mariologiczny) 2012 – vandrede ufravendeligt bort i Jesus Navn den 21 maj 2012, mandag nat efter Himmelfartens Højtideligholdelse, idet han trofast fulgte sin mesters spor og tog rejsen mod morgengryet ved den dag "som ikke kender til solnedgang".

Han var et levende eksempel for det, som var indholdet i hans liv og hans forfatterskab. Hans vandring her på jorden var, fra et bestemt tidspunkt knyttet tæt sammen med Jesus Navnets bøn. Han lærte meditation bl.a. under ledelse af fader H. Enomiya-Lassalle SJ, men først efter mødet med en anden johannittermunk, fader Franz Jalics, hvis lærebog i kontemplativ bøn han oversatte til polsk som Kontemplativ Retræte (Rekolekcje kontemplatywne, WAM, Kraków 2008), fandt han endeligt dette "ene men helt afgørende, nemlig placeringen af zen-koncentrationen, åndedrættet og koncentrationen om navnet Jesus. Jeg følte – skrev han – at jeg omsider havde fundet det rigtige – ikke blot en integration af alle tidligere erfaringer, men alting... Helt uventet nåede jeg frem til målet og fornam det som en mægtig gave". Senere belærte han: "(...) at følge vejen udpeget af legemliggørelse og tage åndedrættet som vejledning  – det symbol for Ånden som lever i os – fører os til Ham, hos hvem legemliggørelsen var begyndt, Guds indlemmelse, som fuldbyrdes ved den Ånd som Gud har sendt os. Alt dette forenes nemlig hos Jesus - "det som i himlen, og det som er på jorden" (Ef 1, 10) ... vi er blevet udrustet med Ordet – et ord uden lige, Ordet, "hvorved alting er sket" (Joh 1, 3), og som er blevet til Mennesket der bærer navnet Jesus. Det navn betyder ikke blot at: "Gud frelser", men viser os en konkret form for denne frelse – netop Jesus, det rigtige Menneske og den rigtige Gud".  Bønnen bygget på Jesus navn betragtede han som "en vej for hele livet", som han forblev tro overfor under forskellige daglige omstændigheder, hvad jeg ofte selv har været vidne til. Han levede fuldtud, fordi Navnet Jesus – som han forklarede – indholder alt. Et af de vigtigste emner i fader Jacek’s teologiske overvejelser var spørgsmålet om begyndelsen hos Gud. Hans doktordisputats på tysk var betitlet Den rene begyndelsen (Der reine Anfang, 1991). Tegnet for denne begyndelsen var ifølge hans konklusioner hemmeligheden omkring Den Ubesmittede Undfangelse i sammenknytning med Bibelens Visdom, som Gud skabte "i begyndelsen" (se Ordsp 8, 22). "I denne belysning – skrev han – kan man også forstår et menneske som begynder – som åbent for Guds Begyndelse – og som således åbner sig for Visdommen og kan håbe på at vokse med den". Fader Jacek voksede med visdommen som teologer og kontemplativ munk. En harmonisk sammenslutning af fornuft og praksis af "den rene bøn" koncentreret om Jesus Navn muliggjorte ham at uddybe Guds hemmelighed. Under den marialogiske kongres i Lourdes, i 2008, bad han ikke om helbredelse, men "om genfødelse – i hemmeligheden som omdanner Begyndelsen, Visdommen og Kærligheden". Dette ønske levede han med siden. "Det som kommer – skrev han – vil vise sig undervejs, under vejen videre hvor den begyndende pilgrim vil øjne en ende i nærheden – og en ny begyndelse". Og i Lourdes, under en messe som han afholdt, oplevede han – i en vis forstand – sin egen død. Han var ved at miste bevidstheden – "han blev svagere og svagere og kunne knap se hvad der skete rundt omkring" – da han bemærkede at fadet med Guds Legeme paserer forbi ham på grund af hans manglende reaktion. Da tog han sig sammen i sidste øjeblik, "rakte ud efter Guds Legeme og nåede at modtage det” og „det bragte hans kræfter tilbage; et gennembrud skete". Han skrev da han mindedes denne begivenhed at: "Det var som at opleve døden, at gå igennem døden og ind i et nyt liv. I det sidste øjeblik på jorden vil der foregå noget lignende: vi kan intet gøre selv bortset fra at modtage, at acceptere at der er en Anden som gør, Den som Kommer...".

        At give sig hen til Maria, var en uadskillelig del af hans praksis, af hans bøn i Jesus Navn. Han belærte: "Maria, den første som tog imod Jesus, hjælper os i en bøn som er koncentreret om Hans navn. Efter den indledende forberedelse – når vi er koncentreret om kroppen og åndedrættet – kan man begynde at sige Maria bønnen begyndt med disse ord: „... velsignet være Dit livs frugt, Jesus". Og derved standser vi – vi holder fast ved navnet Jesus. Først når tiden for den bøn er løbet ud, siger vi resten: "Hellige Maria, Guds moder! Bed for os syndere. Nu og i vor dødstime. Amen. Netop således forberedte han sig til den sidste vej i sin vandring her på jorden: "Der der ingen tvivl om at Maria beder sammen med os "i det samme øjeblik" – hun er med i den bøn vi gentager efter hende: Joshua. Netop i Ham bliver "det samme øjeblik" åbent for Guds evighed. I den tid som løber kommer vi for hvert øjeblik nærmere den sidste stund, når det for os bliver øjeblikket i al evighed: en tilstedeværelse som bringer os fuldkommen lykke. Med hvert åndedræt kommer der – som vi husker – et øjeblik af "stilhed", et øjeblik hvor man er mættet med en ny portion af  luft og liv. I vor koncentration oplever vi hvert åndedræt  som det sidste. Endeligt vil tiden høre op: der vil komme øjeblik, hvor vi under indånding har sagt Je-, og hvor det viser sig at resten kommer ved overgangen til den anden side – til livet, hvor "indåndingen" bliver til hvile, til endelig hvile hos Gud.

21. maj 2012
Wojciech Nowak SJ

I mindeoptegnelsen citerede jeg tekster fra følgende værker af fader Jacek:

At lade ilden brænde. Tilkendegivelsen af ignatiansk åndeliv (Zająć się ogniem. Odkrywanie duchowości ignacjańskiej, WAM, Kraków 2001, side 75);
Simpel meditations praksis (Prosta praktyka medytacji, WAM, Kraków 1992, sider 48-49);
Den begyndende pilgrim (Początkujący pielgrzym, „Życie Duchowe”  64 /2010, side 156);
Vejledning i bøn (Przewodnik po modlitwie, skrevet sammen med  fader Maciej Szczęsny SJ, s. 85.)